Flere muligheder for overvintring
Overvintring som rodknold
1. Når nøkkerosen begynder at visne ned om efteråret, trækker du den op af potten. Rens roden og de små runde "nødder", der ofte sidder som små rodknolde, tæt ved hovedroden. Det er begyndelsen til nye planter. så pas på dem, hvis du gerne vil formere din tropenøkke på en nem måde. Tryk forsigtig på roden og de små rodknolde for at sikre, de ikke er rådne. Rens roden for døde plantedele med en skarp saks eller kniv. Undgå at rive i de løse roddele, så du risikerer at såre rodenden med huller, hvor svampe og bakterier kan trænge ind.
2. Tag en almindelig karklud af fiberstof. Overhæld den mod kogen vand, så mængden af levende svampespore og bakterier bliver reduceret. Når kluden er afkølet, vrides den kraftigt op og klippes den til en passende størrelse. Pak hver rodstykke eller -knold ind i sin egen stykke af karkluden. Put den i en lille plastpose, med navn på sorten. Luk posen tæt til. Placer den et mørkt sted med en temperatur mellem 10-20 grader. Undgå køleskab. Det er for koldt.
3. Opbevar rodknolden ved cirka 10 - 20 grader. Tag den frem i marts måned. Lad den blot flyde rundt i et stor glas eller akvarium med en akvarievarmer i. Den skal stå i så meget sollys som muligt. Sæt temperaturen til minimum 25 grader. Når vækst af rødder og blade for alvor er igang, plantes roden i en potte med åkandeler og 2-3 langtidsvirkende gødningskugler. aldrig hurtigtvirkende gødning. Det giver ikke anden end algesuppe. Når nattemperaturen igen er over 10 grader udendørs, kommer den tilbage i drivhuset. Brug eventuelen akvarievarmer, hvis du er utålmodig og gerne vil have den ud af huset tidligere. Sæt varmeren til minimum 20 grader. Når væksten er godt i gang, er de mere tolerante over for dage med temperturfald.
-
En tur i badet
Rødderne og de små rodknolde er renset for døde rod- og plantedele og ligger nu i afkølet vand, der har været kogt og er tilsat lidt Atamon. Her ligger de i få minutter.
-
Sov godt
Til sidst pakkes de ind i et stykke af en fiberkarklud. Kluden er i forvejen blevet overhældt med kogende vand. Så snart, den er nedkølet, vrides den kraftigt op. Nøkkerødderne pakkes ind i kluden og puttes i en plasticpose, som lukkes tæt. Husk at skrive sortsnavn på posen.
-
Ud af fjerene igen
Så blev det endelig marts. Nu bliver det for alvor spændende, når de små "lykkeposer" åbnes. Har de overlevet de mange måneder i total mørke? Voila! "Vi lever og er allerede begyndt at skyde".
Overvintring som aflægger
Overvintring som aflægger
Har du en vivipar sort, kan du tage aflæggere fra bladene, sætte dem i en lille potte med nøkkerosejord og lade dem vokse videre indendørs ved stuetemperatu. Stil dem så
lyst, som muligt, ventuelt med et tilskud af plantelys.
Overvintring som hel plante
Lad den tropiske nøkkerose blive i sin potte. Står den i en vinterhave ell. kan du lægge en akvarievarmer i
vandet, så vandet er minium 18 grader. Tilfør kraftigt med kunstigt plantelys. F.eks LED-plantelys. Bladene bliver som regel betydeligt mindre end om sommeren, og planten kan godt se "pjevset" ud. Men den overlever og kommer hurtigt i vækst
igen, når sommerens lys og varme vender tilbage.
Overvintring af kæmpenøkkeroser
Eurale ferox stiller krav til store lysmængder. I oktober begynder lysintensiteten i Danmark at være for lav til at
den kan overleve uden et kraftigt tilskud af kunstigt lys. Selvom man holder vandet på 20 grader, er det manglen på sol, som stopper væksten på den tid af året. Her har man to valgmuligheder:
- Man kan varme vandet op til
mindst 18 grader og så tilføre et kraftigt tilskud af kunstigt plantelys. Hvis dagens elpriser, gør den løsning for dyr, er der også en anden løsning.
- Betragt din Eurale ferox som en etårig sommerblomst
og lad den gå ud om efteråret. Frøene er nemme at så og få til at vokse om foråret. I løbet af kort tid har man en ny Eurale ferox til at tage over, hvor den gamle slap. Det er også den måde Eurale
ferox selv overlever på i subtropiske egne. Her visner den ned efter at have smidt frø, som spirer foråret efter.
I USA bliver tropiske nøkkeroser ligefrem kald "Annual", det vil sige etårige planter. Ligesom den marguerit, vi stiller uden foran døren, og de fleste blomster i vores altankasser.