Små nøkkeroser

  • Little Sue

    Little Sue er en spøjs dværgnøkkerose. Det usædvanlige består i, at blomsterne ofte er betydelig større end bladene.
    Blomsten changerer mellem rosa/orange og har noget kækt over sig. Den er nem at holde. Velegnet til krukker.
    Oprindelse: Forædler, Kirk Strawn, 1993. USA

  • Perrys Baby Red

    Går du efter en rød, nem dværgsort, er Perrys Baby Red en "Må-ha"
    Den gør sig lækker i enhver krukke med sine buttede røde, kopformede blomster. Det kræver et unikt talent ikke at kunne passe Perrys røde Baby.
    Oprindelse: Forædler, Perry D. Slocum 1989. USA

  • Walter Pagel

    Der findes ikke overvældende mange sorter af, hvide dværgnøkkeroser. Så er det et held, vi har Walter Pagel. Den er både hvid, dværg og nem. Sund og buttet vækst. Kan fint stå sammen med Perrys Baby Red i en fælles krukke.
    Oprindelse: Forædler, Kirk Strawn 1993. USA

  • N. Pygmea Helvola.

    Den mindste gule sort der findes. Nem eller svær? Den elsker varme. Hvis ikke det krav er opfyldt, er den ikke bare svær, men umulig. Omvendt. Sikrer man sin Helvola en varm plads får du en meget nem og utrolig rigtblomstrende nøkkerose. Den lille perle er en af mine favoritter. I en smuk stentøjskrukke i drivhus, eller vinterhave, blomstrer den uhæmmet hele sommeren. Der er lidt "dukkehus" over sådan en lille bedårende nøkkerose.
    Oprindelse: Forædler, Latour-Marliac, 1879. Frankrig

  • N. Pygmea Alba

    Hvid dværgart, der blandt andet gror i Japan og Indien. Ligesom Pygmea Helvola kræver Alba varme for at sætte væksten i gang. Når den først er kommet godt i gang, kan den godt klare det lidt køligere efterår og fortsat blomstre. Men absolut en lille varmeelskende sort. Blomsten er på størrelse med 2-kroner.
    Oprindelse: Vild art

  • Joanne Pring

    Den mindste, røde sort, der findes. Den er i familie med den vilde art, N. Tetragona. Udover størrelsen har Joanne Pring sin forkærlighed for køligere vand til fælles med sit vilde ophav. Bliver nemt angrebet af svampesygdomme, hvis vandet bliver for varmt. Derfor er den ikke velegnet til at gro i små, varme krukker. Det går bedre i nedgravede kar, eller langs breden af en større dam.
    Oprindelse: