Årets gang hos Nøkkeroserne

18-11-2020

Jeg prøver engang imellem at udtænke alternative muligheder for anvendelse af det Andemad og de trådalger, der gror som ukrudt, og derfor skal fjernes som et evighedsprojekt. Jeg har blandt andet forsøgt mig med at bruge trådalger som en alternativ form for ukrudstdug under roserne. Jeg fik desværre ikke fulgt op på forsøget. Blandt andet skal jeg undersøge. om det tiltrækker flere snegle end det almindelige sorte stofdug mod ukrudt, jeg plejer at købe i byggemarkedet.

Lige nu er det centimeter tykke dyner af andemad, jeg slås med i nogle af de baljer, der har fået lov at passe sig selv. Manglende "lugning" hævner sig altid.

Her har mine jumbovagtler fået en håndfuld andemad for at se, om det kan erstatte en del af det grøntfoder, der er alt for lidt af på denne årstid. Nu får vi se. Hvis vagtlerne ligger med benene i vejret i morgen, var det en dårlig ide. Vo intet vover intet vinder...

22-10-2020

Med årskort til de naturhistoriske museer i København, har jeg også adgang til Palmehuset i Botanisk Have, hvor Victoria gror. Jeg er af og til forbi, for at se om de passer hende ordentligt, så hun ikke lige pludselig er forsvundet igen.

Dette indlæg skulle derfor handle om Victoria. Jeg skal hilse og sige, at den gror og ser ud til at have det godt, selvom hun ikke er så stor som sin århusianske søster.

Men, men, men. På vej op til Palmehuset, kom jeg forbi den store udendørs sø i haven, og se lige et syn der mødte mig. Hvide nøkkeroser, oversået med blomster. Det var desværre gråvejr, så blomsterhovederne var lukket. Men billedet givet alligvel et indtryk af, hvor mange blomster der er, i oktober måned!. Er det ikke bare vildt? Klik på billedet for en større version.

09-10-2020

Duftende søaks er ikke så kendt, som jeg synes, den er berettiget til. Jeg har før omtalt den, men det skader ikke at gentage lovprisningen. Dens særegne blomster kommer første gang i juni måned. Men den kan overraske ved at sende nye blomster op på uventede tidspunkter, som nu i oktober og endda senere. Hvis rødderne ikke får frost, er den nem at overvintre. Samtidig er den flittig med at så sig selv. Pludselig dukker den op de mærkeligste steder. Billedet er fra en murerbalje, der indeholder nøkkerosen Perrys Red Dwarf. Den har forlængst opgivet at blomstre mere i år. Ud af øjenkrogen havde jeg godt lagt mærke til at blade fra en duftende søaks var begyndt at komme op til overfladen. En selvsået version. Jeg kan ikke huske hvor potten med nøkkerosen har stået, siden den har opfanget et frø fra søaksen. Men her er den, endda med blomst. 

Duftende søaks trives både i sol og halvskygge. Den kræver ikke alverden til plads, men kan gro på vanddybder mellem 20-60 cm. Med andre ord en alle kan finde plads til, selv på en altan.

26-09-2020

Så har nøkkebloggen seks års fødselsdag. Det er også ved denne tid, jeg plejer at gøre status over årets sæson. I år har der været nogle hængepartier, da jeg har haft travlt andre steder. Erkender blank at have sjoflet mine lotus. De har kvitteret med ikke blomstret særlig meget i år. Jeg tror det skyldes, deres rødder står for tæt i krukkerne. Så får de mange små blade, men næsten ingen knopper. Det burde ellers have været en ideel sommer for lotus. På billedet er det den vilde, nordamerikanske Nelumbo lutea. Ønsker man en udendørs lotus er den god og stabil. Men den er en vild art. Det betyder som hovedregel, at de blomstrer knap så meget som de forædlede sorter. Men smuk og nem er den.

I planerne for næste sæson, vil jeg dog skære ned på antalleet af lotus, så de, der bliver tilbage får mere plads. Jeg skal helt sikkert beholde den lille til mellemstore sort Momo botan. Det er en gammel stabil sort, der normalt blomstrer flittigt.

Når det gælder de vinterhårdføre nøkkeroser, har jeg planer om at anskaffe mig nogle nye sorter af mininøkker, som jeg ikke har haft før. Det vender jeg tilbage til i næste sæson.

Bloggen bliver nok mindre aktiv, som efterår og vinter presser sig på. Jeg takker mine trofaste læsere for jeres interesse, og håber samme interesse holder tll at følge med ind i bloggens nye år.

 

23-09-2020

Min viden om salamandre er næsten det samme som ingenting. Min eneste undskyldning er, at jeg aldrig før har haft dem til at yngle i mine små vandhuller. I så fald har jeg ikke opdaget det. Men det gjorde jeg i år.

Det skete først på sommeren, da jeg ville fiske trådalger op af det lille vandhul, James Brydon gror i. Planen var, at vandhullet skulle renses helt op, så jeg endelig blev den suppe af trådalger kvit. Men bedste som jeg var i gang med af fiske trådalger op, opdageede jeg de små salamanderlarver, der var blevet fanget i algetrådene, fordi jeg hev i dem. Så måtte jeg hurtig lægge både larver og trådalger tilbage. Det ville være synd og skam at ødelægge det.

Jeg opgav derfor oprensingen og måtte så bare tåle, at det har set ud, som det gjorde hele sommeren. Det har så båret frugt. Nu begynder de små minisalamandre at dukke op af vandet. De udstående gæller, der er så karakteristisk for larverne, er nu væk. Den lille salamander på billeder har samme længde som en tændstik. (Hvis det kniber at se den, så klik på billledet) Så den har nogle centimeter foran sig. Men sjovt at det lykkedes. Nu må jeg se at få læst lidt op på det spøjse lille dyr.