Årets gang hos Nøkkeroserne

24-08-2020

Frøen, der flygtede i vild panik for at redde sig fra snogen, er nu tilbage.(Se forrige indlæg). Godt camoufleret blandt de kødeædende planter. Der er flere ting, der gør dens adfærd interessant: 

Jeg finder det lidt specielt, at en frø besværer sig med at kravle op i et fad fyldt med fugtig spagnum og kødædende planter af forskellige arter. Det er planter, den ikke har nogen naturlig relation til. De få kødædende plantearter, vi har i Danmark, befinder sig i moser med et surt miljø. Der finder man som regel ikke grønne frøer. Nu behøver det selvfølgelig ikke være selve planterne, den er tiltrukket af, men det gode sted for insektfangst. Men selvom jeg ikke tiltænker den grønne frø en intelligens, der vil give den friplads på et elitegymnasium, må den alligevel kunne huske ét og andet i baghovedet. Selvom den flygtede over stok og sten ud af drivhuset, har den været i stand til at huske den gode plet, den havde fundet i krukken. Ellers havde den vel ikke kunne finde tilbage i drivhuset, blot ved tilfældigheder.

Naturen holder aldrig op med at vække  undren. Man behøver ikke rejse til eksotiske regnskove for at få en på opleveren. Lidt øvelse i at bruge blikket, så myldrer de gratis oplevelser frem foran øjnene på en. Klik på billedet for en stor version, hvis det kniber at se frøen. Den sidder nogenlunde midt for.

17-08-2020

Stakkels frø! Nu sad den lige og hyggede sig med måsen nede i den kølige, fugtige spagnum, mellem alle de kødædende planter, og ventede på de fluer, der ville komme forbi.(Se forrige indlæg) Den sad der stadig her til morgen, da jeg gik uden for drivhuset og vandede. Men pludselig flygtede den i vild panik op af sit hyggehul og ud af drivhuset. I lange spring. Jeg kunne ikke umiddelbart se, hvad der skabte den panik. Først da jeg kom ind i drivhuset, fik jeg forklaringen. En stor snog svømmede rundt i det lille vandhul, gravet ned i drivhusets gulv. Der er fisk i vandhullet og jeg tænker, det måske var dem, den var ude efter. Men snoge spiser også frøer. Det vidste min frø selvfølgelig alt om. På billedet er snogen kravlet op af vandet igen, fordi jeg kom. Det kan være svært at se, men dens hoved med de gule prikker på siden, kan lige anes mellem krukken og konkylien. Og hvad kan man så lære af det?

Livets fred varer sjældent ret længe ad gangen. Nyd de fredfyldte øjeblikke, mens du har dem.

16-08-2020

Så opdagede jeg endnu et spøjst samarbejde mellem to, der heller ikke ser ud til at lægge de animalske proteiner på hylden foreløbig.

Denne gang var det en grøn frø. der havde besværet sig med at hoppe ind i bunden af drivhuset. Her fra har den møjsommeligt kravlet op i den flade krukke med en sammenplantning af forskellige, kødædende planter. Jeg opdagede frøen, fordi den var igang med at møve bagkroppen ned i den fugtige spagnum, som planterne står i. Her blev den siddende. Mon den, som edderkoppen i indlægget "Veganerfri Zone I" har luret, at blandt kødædende planter, ja der kommer der ekstra mange insekter? De er ganske vist konkurrenter til de flyvende lækkerier, men som de siger; If yoy can't beat them, join them...

Klik på billedet for en større version, hvis du ikke kan se frøen. Den sidder nogenlunde i midten.

09-08-2020

Med jævne mellemrum advarer jeg mod at opstille et springvand så tæt på en nøkkerose, at bladene bliver ramt af vandet. Nøkkerosen overlever det ikke. Men her er en ny terrorgenre, jeg ikke havde set komme, og som jeg derfor aldrig har advaret mod før: Ænder.

Det var naboens moskusænder, som var løbet ud af deres indhegning og set sit snit til at lege Sommerland i mit lille vandhul med Arc-en-ciel. Stakkels Arc-en-ciel. Som om nogle højere magter harr besluttet, at den bare ikke må lykkes i år. Jeg vil benytte lejligheden til at sige, hverken springvand eller ænder i nærheden af nøkkeroser. Klik på billedet, hvis du vil se, hvor flossede bladene er blevet.

31-07-2020

Veganisme har i den grad grebet om sig. Den kostform, hvor ikke engang æg, mælkeprodukter og honning må indgå.

Det er dog ikke alle, der er modtagelige for den slags modeluner. De fortsætter, som de har gjort i millioner af år. Her har to antiveganere slået sig sammen. Det er et kig ned i tragten hos den kødædende plante Sarracenia. En snu edderkop er kravlet ned i røret, uden selv at blive fanget i fælden, og har så spundet sit net hen over hullet. Fluer, natsværmere og hvepse bliver lokket ned i disse dødsfælder af en sød honninduft. Er de først kommet ind, glider de ned i den suppedas af enzymer i bunden af røret, hvor de drukner, bliver opløst og fortæret af planten. Ja hvis altså ikke lige en snu edderkop havde afluret konceptet, og nu sidder og snupper de uheldige insekter i faldet.