09-03-2021

Øv

De mange dage med døgnfrost, var jeg ikke forberedt på. Nu er det i mange år gået godt, at lade diverse krukker og kar blive stående uden for om vinteren med både vand, nøkker og lotus i. Så må man lære på den hårde måde, at det er dyrt at tro det ville fortsætte til evig tid.

Flere er sikkert gået ud på grund af denne gennemfrysning. Så der står en større oprydning og nyetablering og venter, når frosten er helt væk.

Nå. Så bliver der plads til at prøve noget nyt. Jeg har for eksempel planer om, at forsøge med nogle nye sorter af dværgnøkkeroser fra den tyske forædler Berthold. Et efternavn, der vist dækker over flere generationer efterhånden.