18-11-2020

Ikke ande- men vagtelmad

Jeg prøver engang imellem at udtænke alternative muligheder for anvendelse af det Andemad og de trådalger, der gror som ukrudt, og derfor skal fjernes som et evighedsprojekt. Jeg har blandt andet forsøgt mig med at bruge trådalger som en alternativ form for ukrudstdug under roserne. Jeg fik desværre ikke fulgt op på forsøget. Blandt andet skal jeg undersøge. om det tiltrækker flere snegle end det almindelige sorte stofdug mod ukrudt, jeg plejer at købe i byggemarkedet.

Lige nu er det centimeter tykke dyner af andemad, jeg slås med i nogle af de baljer, der har fået lov at passe sig selv. Manglende "lugning" hævner sig altid.

Her har mine jumbovagtler fået en håndfuld andemad for at se, om det kan erstatte en del af det grøntfoder, der er alt for lidt af på denne årstid. Nu får vi se. Hvis vagtlerne ligger med benene i vejret i morgen, var det en dårlig ide. Vo intet vover intet vinder...