09-08-2020

Ande terror!

Med jævne mellemrum advarer jeg mod at opstille et springvand så tæt på en nøkkerose, at bladene bliver ramt af vandet. Nøkkerosen overlever det ikke. Men her er en ny terrorgenre, jeg ikke havde set komme, og som jeg derfor aldrig har advaret mod før: Ænder.

Det var naboens moskusænder, som var løbet ud af deres indhegning og set sit snit til at lege Sommerland i mit lille vandhul med Arc-en-ciel. Stakkels Arc-en-ciel. Som om nogle højere magter harr besluttet, at den bare ikke må lykkes i år. Jeg vil benytte lejligheden til at sige, hverken springvand eller ænder i nærheden af nøkkeroser. Klik på billedet, hvis du vil se, hvor flossede bladene er blevet.