17-07-2020

Helvola får knopper af varmen

Jeg har aldrig oplevet en nøkkerose, der blomstrer så balstyrsk som min lille miniature nøkke Helvola. Det er Latour-Marliacs gamle sort som opstod, da han krydsede mininøkken N.tetragona med den mexicankse N.mexicana. Den har sin lidenhed fra tetragona og sine brunbrogede blade, let gule blomsterskær og trang til varme fra mexicana. Den står i en krukke med en diamter på cirka 50 cm, og en dybdte på 25 cm. Den kan endda klare sig på mindre plads. Den er vinterhårdfør, men takket være sit mexicanske islæt, elsker den varme og er derfor særlig velegnet til vinterhave, drivhus eller en varm terasse. Det kvitterer den med, ved at sende kaskader af knopper op til overfladen. Det kan være svært at se på billedet, men lige under vandoverfladen står rigtig mange knopper på spring. De er oppe om en dag eller to.