03-06-2020

Frøformering II

Om aftenen er der en øredøvende larm fra en nærliggende sø fyldt med kvækkende, grønne frøer. Det er hannerne, der forsøger at lokke hunnerne til sig. De unge frøer fra sidste år er endnu ikke kønsmodne, så de kan være ligeglade, og bare nyde live. Det gør de så i mine små vandhuller, i sikker afstand fra de voksnes slagmark. Jeg ved faktisk ikke, hvor gamle frøer skal være, før de selv begynder at deltage i løjerne. Men så længe, de er så små som på billedet, skal de ikke bekymre sig om andet end at slikke sol, nyde det gode vejr og spise sig store og sunde til vinteren.