05-03-2020

De tropiske ud af vinterdvalen

Det ligner nok mest kattehømhømmer fundet i en sandkasse. Men det er de overvintrede knolde fra min blå tropenøkke "Tina". Det er første gang, jeg prøver at overvintre nøkkeknoldene i en plastpose med tørt sand og ved en temperatur omkring 15 grader. Det er gået fint.  Hvo intet vover intet vinder. Den store knold i baggrunden er dog blød og rådden. Ikke alle klarer det. Men overlever bare en knold er det også nok til at komme videre. Så den form for overvintring vil jeg bruge fremover. Nu er knoldene komme i en klar plastpose med vand i. Uden på posen er med vandfast tusch skrevet navnet på nøkken. Så er posen sænket ned i et lille 20 liters akvarium , som står i et sydvendt vindue. En akvarievarmer sikrer, at temperaturen er cirka 25 grader. Her skal knoldene blive i poserne ind til de er begyndt at spire. Så får de deres første lille potte til at begynde med. For så at ende i drivhuset, når den udendørs nattemperatur er permanent over 10 grader.