18-01-2020

Lyden af stilhed før grøde i luften

Her står min lille nøkkemaskot. Den alle steds nærværende betonengel, i sin tid købt i Netto til 20 kroner. Her lå hun i kassen blandt de andre restvarer, de åbenbart ikke kunne komme af med. Derfor den lave pris. Men nu er det jo ikke hver dag, man finder en engel i Netto. Så dén måtte jeg eje.

Jeg glemmer altid at få den ind i sikkerhed mod frostsprængninger og vinterens generelle trang til at begå hærværk. Alligevel har hun overlevet år efter år. Her står englen og spejder efter de første spæde skud på den nøkkerose, hun står og vogter over. Det er den gamle, engelske sort, James Brydon, der sover under vandet. 

Det er stadig alt for tidlig til, at der sker noget i haven. Og dog. I dag kunne man begynde at mærke den tiltagende dagslængde. Så er det svært ikke at mærke de små bobler af forventningens glæde begynde at bruse og lægge planer. Det er først, når solen kommer tilbage, man for alvor mærker, hvor kraftfuld en forandring, den bringer med sig. Lux libera nos.