03-05-2019

Så er tropeknoldene sat

Alt er kommet bagud på grund af tidsmangel og nødvendigheden af at prioritere. Men nu blev de tropiske nøkkers små knolde langt om længe sat i potter og klar til at gro. Det vil jeg normalt anbefale at gøre i slutningen af marts. Vandet skal have en temperatur på 25-30 grader, hvilket en akvarievarmer sikrer. De står ind til videre i vindueskarmen, og er sikkert klar til at komme i drivhuset i slutningen af maj. Det er sorterne Tina som har blå blomster  og Tropic Sunset, som giver orange blomster. I samme omgang har jeg sået frø af kæmenøkken Eurale ferox.  som får blade på op til halvanden meter i diameter. Blomsterne er blå, ret små og ikke årsagen til at man skal dyrke Eurale ferox. Det er den imponerende størrelse på bladene og det dramatiske, tornede udseende, som gør denne unikke og meget sjældne nøkke så betagende.