07-04-2019

Tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed

Det er min vilde sibiriske lotus N. komarovii, der er på billedet. Eller rettere ikke er. Jeg burde efterhånden vide bedre, men var allerede begyndt at bande over, den ikke havde overlevet vinteren. Men da jeg ville vende bunden i vejret på potten, lyste de karakteristiske hvide, tykke rødder, fint op i bunden af potten. Den lever.

Det oplever jeg ofte med lotus. Man skal ikke altid forvente samme iver efter at sende skud op over jorden som de haveplanter, vi ellers er vant til. Min største lotus kermensina har heller ikke ladet et eneste skud stikke op af mudderet endnu. Men den kender jeg efterhånden og ved, den er en langsom vågner. Derfor skal man væbne sig med tålmodighed og ikke smide potterne med lotus på komposten, selvom de stadig ser døde ud på dette tidspunkt. Omvendt strutter min lille røde, kinesiske skållotus af skud, der pibler op gennem mudderet. De er ikke altid til at blive kloge på.