03-07-2018

Forunderlige lotus

Denne sommer giver mulighed for et unikt studie i forskellen mellem, hvordan man troede planterne ville reagere i så anderledes en sommer og så, hvordan de rent faktisk opfører sig. Hvis virkeligheden ikke svarer til teorien, så er det teorien, der er noget galt med. I teorien ville jeg tro subtropiske planter som lotus ville stortrives i denne sommer. Jeg har til enhver tid sikret, det ikke er vandmanglen, der er deres problem. Men se nu min kæmpelotus Kermesina. Den plejer at få enorme blade forud for lige så pompøse blomster. Men i år har den reageret på de usædvanlige vejrforhold ved at lave rigtig mange, men til gengæld forholdsvis små blade i forhold til, hvad en kæmpelotus ellers kan præstere. Og hvordan kan det så være? Jeg har ikke svaret og får det nok heller ikke.