11-06-2018

Tina vinder som altid

De første tropiske nøkkeblomster åbnede sig i dag. Det er igen sorten Tina, der kom først, som det plejer at være. Hun har nu heller ikke haft så meget at konkurrere imod. Den ualmindeligt barske sommer sidste år, målt i manglen på sommer, førte til døden for de fleste af mine tropenøkker, mens deres overvintringsknolde sov vintersøvn indendørs. Det plejer ellers at gå godt for de fleste. Men da jeg pakkede dem ud, var mange af knoldene gået i forrådnelse. De må simpelthen ikke have nået at opsamle den fornødne næring i rodknolden, siden det gik så galt. Derfor har den hidtidige sommer, været et plaster på såret i den retning. Vi har alene i maj måned vel haft  mere sommer end vi nåede de to foregående år? Velkommen Tina. Du har været savnet.