20-05-2018

En hybridnøkkerose

Sorten hedder Queen Sirikit, stammer fra Thailand og er derfor opkaldt efter den Thailandske Dronning. Hybrid betyder, den er en krydsning mellem forskellige arter, en tropisk og en vinterhårdfør. Den slags krydsninger mellem arter er set før. For eksempel er den lille N. helvola fra Latour-Marliacs hånd en krydsning mellem de vilde arter tetragona og mexicana. Den store forskel er, at hvor disse to krydsede arter begge tilhører den vinterhårdføre slægt nymphaea, er Queen Sirikit og lignende hybrider, krydsninger på tværs af to eller flere slægter, hvilket jeg har skrevet lidt om på min side Fakta.

Det er nok årsagen til, det har taget så mange årtier før bestræbelserne på at skabe en sådan blå, vinterhårdfør sort, er lykkedes. Hele øvelsen har nemlig handlet om, at få den blå blomsterfarve ført over på de vinterhårde nøkkeroser. Når det først er lykkedes inden for relativt få år, kunne man godt mistænke genteknologien for at have haft en finger med i spilet.

Men hvor om alting er. Queen Sirikit går nu ind i sin tredje sæson her hos mig. Jeg har endnu ikke set den i blomst. De to første år, var den nok undskyldt. Jeg fik den relativ sent i 2016, hvor sommeren ikke var god. Så blev den udsat for en sommer der var endnu værre, for ikke at sige fraværende sidste år. Men hvis vejret som det tegner sig i år, ikke kan få blomster frem på den, er det nok ikke hybridnøkkerne, jeg vil slå mig på.

Min erfaring med den ind til nu er, at den ganske rigtig er vinterhårdfør. Den overvintrer fint under lidt is på vandet. Den begynder dog ret sent med at sætte skud, i forhold til andre vinterhårdføre nøkkeroser. Sidste år var jeg af samme grund lige ved at smide den ud, da jeg troede den var død, men nåede heldigvis at få øje på de små skud, der alligevel var på vej.

Nu får vi se.