19-05-2018

Kunsten at nyde et Pinsetordenvejr.

-  I selskab med Wanvisa mm...

Det er i Pinsen, vi fejrer, Helligånden kom til jorden. Her fejrer jeg regnens lige så magiske effekt, med en kop kaffe i drivhuset og gnistren og buldren uden for. Den regn var længe ventet. Det lyder jo som en forrykt tanke, når man tænker på, det har regnet næsten uafbrudt i to år. Men faktum er, at alle vandtanke med regnvand nu var tomme. Det er ikke heldigt, når man bruger mange hundreder liter vand til kar  og krukker. Postevand er for dyrt i det lange løb. På billedet er det Wanvisas smukke changerende, rød-gul-orange blomst, der også ser ud til at titte ud på regnen og glæde sig over al den vand, der falder på et tørt sted. Ja man tror det næppe efter de to foregående somre. Men her vil jublen ingen ende tage over endelig at få vand! Nå. I morgen skriver jeg lidt om mine hidtige erfaringer med en "subgenerisk" nøkkesort. Det vil sige en hybrid mellem en vinterhårdfør nøkkerose og en blå tropisk nøkkerose. Resultatet skulle være en blå, vinterhårdfør nøkkerose. Efter at have ejet en sådan i tre år, har jeg bare ikke set resultatet endnu. Mere om det i morgen.