09-05-2018

Kunsten at så lotus

Det er ubetinget det nemmeste, at dyrke lotus ved at købe et rodsstykke, sætte den i mudderet og lade den gro. Det er endnu aldrig mislykkedes for mig. Men derfor er det alligevel sjovt, anderledes og en større udfordring at så lotusfrø. Det er egentlig nemt nok, hvis bare man ved, hvordan. Frøene er en anelse mindre en agern, men minder om agern i formen. De skal ligge i vand og spire. Gerne lunt og lyst. Derfor står mine lotusfrø i en skål vand i drivhuset. Men lægger man dem blot i vand og ikke foretager sig yderligt, kan man godt vente de næste 20-50 år, ja måske 100 år på, at de spirer. Det har naturen tålmodighed til. Det har vi ikke.Derfor et godt råd. Slib den spidse ende af lotusfrøet med sandpapir til man aner det lysere lag inden under. Mere skal der ikke til at vandet kan trænge ind. Man har gjort det rigtig, hvis det hårde frø, er blevet blødt at mærke på og er svulmet let op efter et par dage. Hvis det stadig er stenhårdt, så slib lidt mere. På billedet er det frø af underarten Nelumbo komarovii, sibirisk lotus. For et par dage siden sleb jeg frøene og allerede nu er den revnet fordi spiren er begyndt at arbejde. Her fra går det stærkt. Det vil sige, man vælger selv, om spiringen skal ske inden for en uge, eller om 20 år. Rart med valgmuligheder.