05-05-2018

Andemaden møder sit Waterloo

Nu er jeg ved at have trængt andemaden op i en krog. Billedet til forrige indlæg viser, hvor galt det stod fat med andemaden i et kar, jeg havde overset. Sover man på vagten, bliver man taget på sengen. Det gælder i  alle livets forhold.Så handler det om at holde fast, fortsætte krigen mod de små djævle og ikke begynde at slappe af,når de ser ud til at være overvundet. For så er det, de alligevel ender med at vinde. Den samme strategi, som jeg benytter over for skvalderkålen ude i haven. Jeg bliver altid lidt træt, når jeg hører folk sige, de har "givet op", over for skvaderkålen. At holde en have, "handler jo om at slappe af og nyde livet" som de fortæller mig.

Det er kun de døde og de døende, som har givet op over for entropien og kaos. Vi andre, der strutter af liv og virkelyst, bliver véd. Den anden indstilling er bare for slap til mit temperament. Nej hvor man slapper anderledes af og har det godt, når man ser resultatet af, af sine små krige  - og sejre i haven.

Iøvrigt blev skvalderkål importeret af middelalderns munke, som en havekål, der skulle give lidt multikulturel diversitet til middagsbordet...
Vejen til helvede er brolagt med gode viljer, som man siger. Den djævelske plante er kommet for at blive. Det er helt korrekt. De planter, der skaber problemerne vil altid være der. Men hvis vi også vil være her, er kampen mod dem en del af opskriften. Der er ikke noget at gøre ved det. På med handskerne og lugeblikket i både jord- og vandhave...