06-03-2018

Fra den ene yderlighed til den anden

Knap otte grader i gulvhøjde og 22 grader i bordhøjde. Er det ikke herligt? Nå ja i drivhuset altså. Men for et par dage siden var den i minus begge steder. Jeg var lige ved at være bekymret for, om jeg havde taget lidt for let på opvarmningen, så jeg i vinterens sidste, korte, etape  ville miste de lotus, der havde klaret det fint ind til nu. Men nu hvor jeg har kigget under de florlette, hvide plantedug, der har været lagt over alle baljer og urtepotter, ser det ud til, jeg kun har mistet én perlargonie. Øv. Det var en sjælden sort. Men der går ikke en vinter uden tab. Så længe det er i de størrelsesorden kan jeg leve med det. Og så istedet for at ærgre sig bruge energien til at nyde de næsten sommerlige temperaturer med en kop kaffe i drivhuset.