22-02-2018

Det pibler

Her er det den lille lotussort Momo Botan, der bare ikke kan holde sig i ro nede i mudderet længere. Selvom der kun er et skud, er det til gengæld et ret målrettet et af slagsen. Nu har solen også så meget magt, at temperaturen i drivhuset er oppe på 22 grader, midt på dagen. Vi er ganske vist inde i en periode med frost, der svinger fra natte- til døgnfrost. Men isoleringen i drivhuset og et tilskud af varme fra mine petroleumsvarmere, gør, at det viste lotusskud har god grund til sin optimisme. Vi overvinder de små udfordringer på vejen. Det stadig kraftigere sollys er den glade budbringer. Det skal nok komme alt sammen...