28-01-2018

Så fristes man igen...

Nu er Latours årlige katalog lige kommet ind ad døren. Det samme er en påmindelse fra mit tyske favoritnøkkegartneri om, at de just har åbnet for det nye års bestillinger. Valg kræver desværre fravalg. Jeg har i forvejen for mange nøkker og må skille mig af med en del, hvis de mange nye fristelser bliver for svære at modstå. Det er selvfølgelig glædeligt at andre kan få glæde af dem. Jeg sælger gerne til symbolske beløb, da det aldrig har skulle være en forretning. Jeg kunne ikke drømme om, at smide hverken nøkker eller lotus på komposten. Man får et mærkværdigt forhold til de planter, man har gået og nuslet om. Med hård og ondskabsfuld hånd, bliver mælkebøtter, Bjørneklo, skvalderkål osv, flået op og med fryd og gammen tilintetgjort. En skøn fornemmelse. Samtidig føler man sig næsten som morder, hvis man med fuld overlæg tager livet af sine yndlingsplanter. Dét kan diverse lommuldspsykologer så fordrive resten af vinteren med at teoretisere lidt over...