01-09-2017

En kop morgenkaffe med Monet

Sådan en skøn, førsteseptembermorgen, er det tid til at gøre status over nøkkesæsonen. Kan det gøres bedre end med en god kop stærk morgenkaffe i mit Monetkrus, som jeg selvfølgelig bare måtte købe, da jeg sidste vinter var på Ordupgaard for at se Claude Monet udstilingen. Hans åkandemalerier var selvfølgelig trækplastret. Men generelt en sublim kunster.

I den skønne morgensol glemmer man næsten, det har været den solfattigste sommer i 17 år. Det glemte dog hverken nøkker eller lotus. Sæsonen har ikke været noget at skrive om. Men jeg takker alligevel mine nøkker for at have leveret, hvad de nu kunne, trods vejrets evindelige modstand. Flere af dem blomstrer dog langt ind i september og endda i oktober. Så fornøjelsen er heldigvis ikke væk endnu.