04-06-2017

Nøkkens roser

Jeg besidder en barnlig betagelse af fortællingen om, hvorfor de hedder nøkkeroser. Når vi har de smukke planter, skal vi takke det overnaturlige væsen Nøkken for deres eksistens. Det er nemlig ham, der sidder nede på bunden af søen og pusler om sin vandhave, der selvfølgelig er fyldt med Nøkkeroser. Er det ikke en smuk tanke?

Nøkkens tanker og gerninger er dog knap så smukke. Han sidder nede på bunden af sin sø og spiller så smuk musik, at mennesker drages mod dét, falder i søen og drukner. Derfor er Nøkken et farligt bekendtskab. Hans roser skal nydes på afstand.

Jeg har spillet lidt med på myten i mit lille vandhul i drivhuset, hvor sorten Hazorea White Dagan gror. Alt spejler sig i det mørke vand.Både drivhuset selv og de papyrusplanter i forskellige størrelser, jeg har sat langs kanten. I venstre hjørne sidder en lille engel ( eller er det Nøkken?) og tager fodbad i det springvand, han sidder på kanten af. Det lille springvand er udformet som en nøkkeblomst, hvor vandet pibler op i midten.(Husk: Aldrig springvand, som overrisler nøkkeroserne med vand. De tåler det ikke!)
Det er så smuk og idyllisk alt sammen. Og dog. Her kommer den bloddryppende hemmelighed: Nede i det mørke vand bor mine lægeigler. Man skal ikke stikke en arm ned i vandet mange minutter før de små draculaer har suget sig fast... Det kræver langskaftede gummihandsker, hvis man vil undgå dem. Sådan har jeg tilføjet lidt "Nøkkegru" som gemmer sig under al idyllen...
(Klik på billedet hvis du vil se en større version)