24-04-2016

Dyr i dammen

Når jeg får gjort undersiden  Krukkekultur færdig, vil jeg komme mere ind på, hvike dyr, der trives i vandkrukker, og hvilke dyr, der ikke gør. Det kan handle om et hensyn til dyrene, men også hensynet til nøkkeroserne.

Hvad det sidste angår kan jeg klart sige, undgå Stor Mosesnegl. Den er imponerende i sin størrelse. Næsten tropisk at se på. Men den har en glubbende appetit på nøkkeroser, så fascinationen af den store ædedolk bliver meget hurtig til irritation.  Gør dig selv og dine nøkkeroser den tjenese at holde Stor mosesnegl helt fra krukkerne i din have eller på altanen.

Har man trang til noget stort og iøjenfaldende kan jeg i stedet anbefale den store Posthornsnegl, som optræder på billedet. Den lever også vildt i Danmark. De har ikke så aggressiv en appetit som deres fætter. Posthornsnegle kravler roligt rundt, overvintrer og kan blive flere år gamle. Der er bare noget gemytligt ved sådan en halvgammel posthornsnegl, som kravler så langsomt rundt, at algvæksten forlængst har indhentet den.(Klik på billedet, så kan du se, hvad jeg mener...)