22-11-2015

Sov godt til vi ses til marts

Rodknoldene fra mine tropiske nøkkeroser er nu pakket ind i fugtige fiberklude og lagt i lukkede plasticposer. Det er vigtigt at skrive sortens navn på posen. Hvilken sort der er tale om ville ellers forlængst være glemt, når de bliver pakket ud igen til marts måned. I mellemtiden ligger de og sover skønhedssøvn ved 10-15 grader. Nogle påstår, rodknoldene sagtens kan overvintre ved stuetemperatur. Det har jeg endnu til gode at forsøge.