23-06-2015

Møgvejr

Hvis man er fan af lotus og tropiske nøkkeroser er vejret en græsk tragedie at overvære. Først nu er lotus begyndt at sende bladene op over vandet, hvilket er mindst 14 dage forsinket. Tropenøkkerne er gået helt i stå. De dør ikke, men mister kostbare uger at vokse i. Vores somre er i forvejen korte og intense. Men det skulle også være den mest våde og kolde maj måned og forsommer, vi har oplevet i 30 år. Det eneste gode er, at så kan det kun blive bedre. Jeg krydser fingre for juli og august.