15-05-2015

En blå sensation er kommet til Danmark

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men billedet viser en vinterhårdfør nøkkerose, som får blå blomster. Det er en sensation inden for forædlingen af nøkkeroser.
Ind til for nylig var den blå farve forbeholdt de tropiske nøkkeroser. De tropiske og vinterhårdføre tilhører slægter, som ligger så langt fra hinanden, at det ikke har været muligt at overføre den blå farve til en vinterhårdfør sort. Det er nu endelig sket takket være en thailandsk forædler. Mon ikke den moderne genteknologi har været inde over?

Det får vi nok aldrig at vide. Men jeg ved, jeg bare MÅTTE eje et eksemplar. Den er nu ankommet, er blevet pottet og sat i drivhuset. Jeg kan ikke lade være med at stå med næsen nede i karret flere gange om dagen for at se, hvordan det går min kostbare sjældenhed. Selvom den er vinterhårdfør, tror jeg den forbliver i drivhuset hele året. I hvert fald første sæson. Dels har den tropiske gener i sig, dels er den kostbar og sjælden, så den skulle jo nødig gå til. Og så hedder sorten forreste Queen Sirikit, opkaldt efter den thailandske dronning. Velkommen min blå dronning.