26-09-2014

Tropenøkkerne holder stadig fanen højt

De vinterhårdføre nøkkeroser er forlængst ovre deres storhedstid ude i haven. Hvilket held, at jeg så har de tropiske nøkkeroser i drivhuset. Deres sæson for blomstring begynder i midten af juli måned. De tropiske fortsætter ufortrødent med at blomstre i september og oktober i et "koldt" drivhus som mit. I en vinterhave eller opvarmet drivhus med kunstig lys, kan de i princippet fortsætte blomstringen året rundt.